Mere om mig

Tine Popp Madsen

Tine Popp Madsen

Hver uge vælger jeg sammen med mit team de bøger, tidsskrifter, film, cd-rom'er og databaser, som vi finder egnede til at stå på hylderne eller være i databasesamlingen på bibliotekerne i Silkeborg Kommune.

Indkøb


Der er ofte anmeldelser til hjælp, og ellers håber jeg, at et langt bibliotekarliv har givet mig de fornødne kvalifikationer til at forvalte indkøbskontoen på en så retfærdig og forsvarlig måde, at det er til glæde og nytte for brugerne rundt i bibliotekerne.

Når vi har bøgerne, kommer de på bibliotekets nyhedsliste. Den kan du abonnere på, hvis du vil følge med indenfor dine interesseområder.

Bøgernes verden

Jeg ser bogmarkedet, både det fag- og skønlitterære som en slags puls på tiden. Jeg rejser  hvert år ned til den store bogmesse i Frankfurt, hvor min opgave er at finde de skandinavisk-, engelsk-, og tysksprogede titler, som jeg synes, kan supplere den danske bogbestand på alle landets  biblioteker. Mange af de titler, finder også vej til hylderne på Silkeborg Bibliotekerne.

Jeg er også fast gæst på den hjemlige bogmesse i Forum i København. Det er et gedemarked, hvor man med opbydelse af den stærkeste koncentration, kan høre om de højeste og dybeste ting i livet, grine og mase sig vej til et glimt af kendisser af forskellig slags, få smagsprøver på både åndelig og fysisk føde – ja det hele er uendelig rodet og uendelig inspirerende.

Når jeg på den måde selv har fået inspiration, synes jeg , det er en fornøjelse at dele ud af den. Derfor læser jeg på livet løs om efteråret, for at kunne stå på scenen og fortælle alle jer, der har lyst til at høre det, om årets nye bøger.

Kulturelle arrangementer

Scenen skal også betrædes af andre. Jeg prøver hvert år at sammensætte et alsidigt program, også gerne i samarbejde med andre. Inspiration og ideer er særdeles velkomne.

 

Programmet udkommer to gange om året, men herunder kan du se det førstkommende aktuelle arrangement:

Babycafé - Førstehjælp til dit spædbarn

Babycafé - Førstehjælp til dit spædbarnLær om førstehjælpens fire hovedpunkter. Du hører om førstehjælp til de mest almindelige børneskader: fremmedlegeme i luftvejene, forbrænding og slag mod hovedet. Du får demonstreret kunstigt åndedræt og hjertemassage med særligt henblik på spædbørn.
Husk at købe billet. Begrænset deltagerantal
  • Målgruppe: Voksne
  • Tid: Tirsdag 22. maj kl. 10.30
  • Sted: Kjellerup Bibliotek
  • Pris: 30 kr. plus gebyr
  • Information: Køb af billetter - voksne
B und
 
Silkeborg Bibliotekerne, Hostrupsgade 41A, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 19 00. N 56°E 9°
Silkeborg • Gjern • Kjellerup • Them • Silkeborg Arkiv
SitemapOm hjemmesiden • Få siden læst op • Kontakt os • Mail til os
Sidst opdateret 30. juli 2010