Henrik Jacobsen

Børnebibliotekar Henrik Jacobsen

Børnebibliotekar Henrik Jacobsen

Bibliotekar DB

Den lille bibliotekar der altid har næsen begravet i en tegneserie.

 

Det kan jeg hjælpe dig med:

  • Enkle pc-opgaver
  • Give fif om World of Warcraft
  • Fortælle dig om figur male-teknikker
  • Arrangementer for Børn og unge
  • Finde netsider og bøger til din opgave
  • .. og selvfølgelig anbefale en god bog eller tegneserie

Om mig

Ordblind

Jeg er ordblind og ved derfor, hvordan det er, at have svært ved at stave og læse. Derfor kan I altid komme til mig og få en snak om hvilket bog, der lige passer til jer, hvis I har samme problem, da det oftest handler om at finde den rette frem for den letteste.

 

Fantasy

Jeg fik min glæde ved fantasy som 13 årig, da jeg fik stukket en DragonLance i hånden, hvilke siden har udviklet sig til, at jeg nok har læst det meste fantasy, vi har her på biblioteket. Dog vil jeg nævne, at der er nogle forfattere, der skiller sig ud for mig, og det er Neil Gaiman, Patrick Rothfuss og Terry Pratchett. Deres bøger er så godt skrevet og har en humor, som altid kan få et smil frem på ens læber.

 

Fritid

Spejder er noget man er af hjertet. Jeg har være spejder siden jeg var 7 år, og er i dag spejderleder i 1. Silkeborg for juniorerne. Jeg bruger også utrolig meget tid på at male figurer til Warmachines, som jeg spiller oppe i Asgaard Games. Min samling af tegneserier er noget jeg er småstolt af, og har en ok stor samling som indeholder Splint & Co., Fables, Valhalla, Don Rosa osv. Noget jeg også holder meget af og samler på er Simpsons og Futurama.

 

Dennis Jürgensen

Dennis Jürgensen er nok en af Danmarks bedste børnebogsforfattere, og hans bøger kan læses i alle aldre. Han har også en fanside, hvor man kan melde sig ind. Her kan man skrive samme med andre fans af enten Dennis Jürgensen, Tamora Pierce og andre fantasy bøger, og det er også muligt at få tilbud og nyheder fra forlaget Tellerup. Klubben afholder træf et par gange om året rundt i landet, hvor man mødes og råhygger.

 

Arrangementer for Børn og unge

Aase Krarup Madsen og jeg står bag ideerne til, hvad der skal ske af arrangementer for børn og unge. Så skulle du havde nogle spørgsmål eller ideer til programmet, er du altid velkommen til at kontakte Aase Krarup Madsen eller mig på mail Henrik Jacobsen eller på tlf. 87 22 19 36.

B und
 
Silkeborg Bibliotekerne, Hostrupsgade 41A, 8600 Silkeborg. Tlf. 87 22 19 00. N 56°E 9°
Silkeborg • Alderslyst • Gjern • Kjellerup • Them • Bogbussen • Silkeborg Arkiv
SitemapOm hjemmesiden • Få siden læst op • Kontakt os • Mail til os
Sidst opdateret 8. april 2009